Søvang Mink

Flemming og Anne-Kristine Junge,
Søvangvej 21, Filskov, 7200 Grindsted

Produktion: Mink

   

Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16

Vi hedder Flemming og Anne-Kristine Junge og har børnene Line, Jonas og Lasse. Flemming har arbejdet med mink siden 1978, og Anne-Kristine arbejder på et plejehjem i Filskov. Vi købte gården uden dyr i 1985 og startede med 1200 minktæver året efter. I dag har vi fem ansatte på farmen, som løbende er blevet udvidet.

Produktionen

Hunnerne parres på naturlig vis i marts og føder ungerne sidst i april og i begyndelsen af maj. Drægtigheden kan dog variere fra 40-70 dage. Landsgennemsnittet er fem hvalpe pr. minktæve, mens gennemsnittet på Søvang Mink ligger på seks hvalpe.

Hvis en mink har fået mere end otte-ni hvalpe, kan én med færre hvalpe overtage dem. Hvalpene vænnes fra tæven, når de er otte uger gamle. Inden da har de lært at drikke vand og æde direkte fra låget på reden. En mink får et til to kuld hvalpe i løbet af sin levetid, nogle enkelte får tre.

Minkene er næsten færdigudviklede i august, og i november udvælges det følgende års avlsdyr, heriblandt hannerne. De øvrige mink pelses i november og december. Vi pelser både egne mink og mink for andre avlere, i alt cirka 45.000 dyr pr. år. I den periode er der ansat ekstra medarbejdere. Skindene leveres til auktionshuset Kopenhagen Fur, som er ejet af pelsdyravlerne. Auktionshuset sælger primært skindene til Kina og Rusland, hvor den videre forarbejdning foregår.

Aktiviteter på dagen

  • Se minkene på tæt hold
  • Tal med en minkavler
  • Udstilling af pelse
  • Familiequiz
  • Fodboldbane
  • Hoppeborg
  • Halmlegeplads
  • Gåtur til nærliggende sø
  • Info om mink og Kopenhagen Fur
  • Stykker af pels samt display fra Kopenhagen Fur
  • Mingus farveblyanter, -hæfte og -balloner
  • Pølser med brød, kaffe, kage, sodavand og øl - 5. klasse fra Filskov Skole står i boden

Kontakt os på flemming-stinne@mail.tele.dk


Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:




Flemming og Anne-Kristine Junge
Søvangvej 21, Hjortlund
7200 - Grindsted

Rutevejledning

Download gårdfolder om Søvang i pdf
  • 4.000 minktæver fordelt på 10 forskellige typer
  • 23.000 minkhvalpe om året
  • Pelser årligt 45.000 mink på eget pelseri
  • Leverer til auktionshuset Kopenhagen Fur

Besøg også en gård med køer og malkerobot

Midtgård 
Birkemosevej 20, Filskov
7200 Grindsted

Værterne glæder sig til at få besøg. Vær opmærksom på, at når du besøger en gård, er der nogle retningslinier, som vi beder dig om at overholde.