Østergård
Jytte og Niels Morten Nielsen,
Tarphagevej 67, 6852 Billum
Produktion: Kødkvæg og gårdbutik
Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16
Vi hedder Jytte og Niels Morten Østergård Nielsen. Vi har tre børn, Christian, Mads og Christine. Niels Morten og Christian arbejder med dyrene, mens Jytte er ansat på Natur- og Kulturformidlingscentret Myrthuegård i Esbjerg Kommune. Mads og Christine går i skole. Vi har haft gården siden 1983 og er femte generation på Østergård. I 2010 startede vi gårdbutikkken Varde Ådals Kød.
Produktionen
Vi køber kalvene af lokale landmænd, når de er to til seks uger gamle. Kalvene går i store åbne stalde, og når de er tre-fire måneder gamle bliver en fjerdedel af kalvene kastreret til stude. De får også fjernet hornene, så de ikke skader hinanden og os, der arbejder med dem. Studene græsser på arealer, der ligger ved Varde Ådal. I et samarbejde med lokale lodsejere og Nationalpark Vadehavet er det et bidrag til naturpleje og sikring af en varieret natur og et rigt dyreliv i området.
Vi driver 180 hektarer, hvoraf halvdelen er til afgræsning og produktion af hø. Det resterende areal dyrkes med korn, raps og majs, der primært forarbejdes til grovfoder til dyrene.
Aktiviteter på dagen
- Se kalvene i staldene
- Se studene i marken
- Tal med en landmand
- Traktortur i engene med naturvejleder
- Se de store maskiner
- Åben gårdbutik
- Bod med øl, vand og pølser fra egen kødproduktion
- Halmborg
Se mere om Varde Ådals Kød på YouTube.
Forretningerne på Ho Bugtvej har åbent på dagen. Besøg blandt andet Fjordgård Vine, Enghavegård Osteri, eller HOBOriginal med antikviteter og hestepension
Kontakt os på tarphage@mail.dk
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:
