Soleskov Minkfarm A/S

Jørgen og Tage Pedersen,
Troldhøjvej 6, 8722 Hedensted

Produktion: Mink

Velkommen søndag den 18. september fra 10 - 16

Vi hedder Jørgen og Tage Pedersen. Vi er ejerne bag den familieejede virksomhed Solegruppen, der består af Sole Minkfoder A/S og seks minkfarme i Jylland. Vores far startede med minkproduktion på deltid i 1950 og producerede selv minkfoderet til de seks mink. I 1965 startede minkfoderfabrikken. Jørgen kom med i firmaet i 1968 og Tage kom med i 1982. Siden er virksomheden vokset både i forhold til foderproduktion og antallet af minkfarme.
Jørgen og hans kone Birgit har to børn, Bjarne og Tina. Bjarne er med i Sole Gruppen. Tage og hans kone Liselene har børnene Lasse og Lærke. Lasse har et firma, der sælger pelse og udstiller på selve dagen. Lærke står for ponyridningsaktiviteten på minkfarmen i Soleskov.

Produktionen

Sole Minkfoder A/S
Fabrikken producerer helt op til 700 tons foder dagligt i sommerhalvåret. Foderfabrikken har 13 fodertransportbiler, der hver dag leverer foder 250 minkfarme i samme periode. Korn fra Sole Gruppens 450 hektar dækker cirka 20 procent af forbruget af disse produkter til foderproduktionen.

Soleskov Minkfarm
Minkfarmen beskæftiger seks personer. Der er 7.000 minktæver, som årligt får 45.000 hvalpe. Hunnerne parres på naturlig vis i marts og føder ungerne i maj. Drægtigheden kan dog variere fra 40-70 dage. En mink får to-tre kuld hvalpe i løbet af sin levetid. Hvis en mink får mere end 10 hvalpe, kan én med færre hvalpe overtage dem. Hvalpene vænnes fra tæven, når de er otte uger gamle. Inden da har de lært at drikke vand og æde direkte fra låget på reden.
Minkene er næsten færdigudviklede i august måned, og i november udvælges det følgende års avlsdyr. Minkene pelses på Sole Gruppens eget pelseri, hvor der i sæsonen er ansat ekstra personale. Derefter sælges skindene via auktionshuset Kopenhagen Fur, som er ejet af pelsdyravlerne. Skindene sælges primært til Kina og Rusland, hvor den videre forarbejdning foregår.

Aktiviteter på dagen

Foderfabrik

  • Se foderfabrik og frysehuse
  • Se prøver af råvarerne til foderet
  • Infostand om minkproduktion
  • Udstilling og salg af pelsvarer

Minkfarm

  • Se minkene på tæt hold
  • Tal med en minkavler
  • Infostand om minkproduktion
  • Kaffe, kage, øl og vand
  • Ponyridning
  • Halmlegeplads
  • Familiequiz

Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:




Jørgen og Tage Pedersen
Troldhøjvej 6, Soleskov
8722 - Hedensted

Rutevejledning

Download gårdfolder om Soleskov Minkfarm og Sole Minkfoder i pdf

Minkfoderfabrik

Du har mulighed for at besøge en minkfoderfabrik, Sole Minkfoder A/S, som Jørgen og Tage Pedersen også holder åbent den 18. september 2011.

Kærvej 45, 8722 Hedensted

  • Sole Gruppen beskæftiger 90 personer - 40 på foderfabrikken, 15 i fællesadministration og vedligeholdelse, og 35 i minkproduktion
  • Sole Minkfoder A/S producerer årligt 125.000 tons minkfoder
  • Leverer foder til 250 minkfarme i Danmark
  • De seks minkfarme i Sole Gruppen producerer i alt 225.000 skind om året
  • Sole Gruppen driver 450 hektarer med raps og korn, som anvendes i minkfoderproduktionen

Værterne glæder sig til at få besøg. Vær opmærksom på, at når du besøger en gård, er der nogle retningslinier, som vi beder dig om at overholde.