Tvedemose Champignon
Jens Christian og Kirsten Hansen,
Tvedemosevej 2, Snesere, 4750 Lundby
Produktion: Gartneri (champignon)
Velkommen søndag den 18. september 2011 klokken 10-16
Gennem 40 år og tre generationer har familien Hansen på Tvedemose mellem Næstved, Vordingborg og Præstø oparbejdet en særlig viden om dyrkning og forarbejdning af champignoner. I dag fremstiller Tvedemose Champignon 1000 tons champignoner mod 30 tons ved fabrikkens start i 1963. Der plukkes hver dag året rundt, og medarbejderstaben tæller 30 fastansatte. Derudover er der 50 skolebørn i alderen 15-20 år, som skiftes til at plukke på helligdage og i weekender.
Produktion af champignon
Produktionen af champignon sker på hestegødning, som vi får fra rideskoler og stutterier på hele Sjælland. Vi bruger ugentligt hestegødning fra cirka 2000 heste. Gødningen komposteres i løbet af en uge ved at vi tilsætter vand og lidt svovlsurammoniak samt kalk for at få pH-værdien justeret. Derefter pasteuriseres komposten for at dræbe uønskede svampesporer og bakterier. Til sidst konditioneres komposten for at fjerne ammoniakken. Efter en uge i komposthallen og en uge i pasteurisering er komposten klar til at blive podet med mycelium, som er svampesporer podet på sterile rugkerner. Herefter ligger komposten ved 22 grader i 14 dage, hvorefter den bliver lagt i vores dyrkningsrum. Samtidig bliver der lagt dækjord på, en blanding af spagnum, kalk og vand. Efter endnu 20 dage plukkes de første svampe.
Vi plukker i to-tre uger, hvorefter komposten varmes op til 70 grader for at slå alle sporer ihjel. Herefter tømmes og rengøres det enkelte dyrkningsrum, så det igen er klar til at blive fyldt dagen efter. Den brugte kompost bruges som gødning på vores marker og sælges til havebrug.
Afsætning
Tvedemose Champignon er medlem af GASA NORD GRØNT amba, som er Danmarks største producentorganisation inden for danskproducerede grøntsager. Afsætningen af vores produktion sker gennem GASA NORD GRØNT I/S.
Aktiviteter på dagen
- Smagsprøver på forskellige svampe
- Rundtur i produktionen
- Aktiviteter ved 4H
- Salg af forfriskninger
- Salg af forskellige svampe
- Få opskriftshæfte om inspiration til svamperetter
- Se maskinerne
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:

