Tjørnevang
Torben Jørgensen,
Tjørnevangsvej 5, 4912 Harpelunde
Produktion: Svin
Velkommen søndag den 18. september 2011 klokken 10-16
Vi hedder Torben og Tina. Vi bor på Tjørnevang sammen med vores tre børn Anton, Clara og Alma. Vi har haft gården siden 1997, hvor vi overtog driften efter Torbens far, og er nu tredje generation på Tjørnevang. Torben står for driften af gården og Tina arbejder som tandlæge i Nakskov. På gården har vi otte fastansatte og meget dygtige medarbejdere, som til daglig hjælper med markarbejdet og med pasning af grisene i stalden.
Grisene på Tjørnevang
På Tjørnevang er der 1.100 søer, der alle går i moderne løsdriftsstalde med dybstrøelse. Søer bliver insemineret i den såkaldte løbestald, hvor de går i fem uger, indtil de er konstateret drægtige ved hjælp af ultralydsscanning. Herefter går søerne frit rundt i drægtighedsstalden i 12 uger, inden de kommer ind i farestalden, for at føde (fare). En so er drægtig i tre måneder, tre uger og tre dage, og landmanden planlægger derfor søernes faringer, så alle søer farer nogenlunde samtidig. Efter at soen har faret, dier pattegrisene hos den i cirka fire uger. Herefter bliver pattegrisene vænnet fra soen.
Der bliver årligt produceret 35.000 smågrise på Tjørnevang. Næsten alle smågrisene bliver efter fravænning eksporteret med skib til Tyskland, hvor Torben får en højere pris for smågrisene, end hvis han sælger dem videre i Danmark. De smågrise, der ikke bliver solgt videre, feder Torben selv op. De bliver sendt til slagteriet i Ringsted, når de vejer cirka 105 kilo.
Søerne bliver fodret efter ”cafeteriametoden” på Tjørnevang. Det betyder, at de æder holdvis ved fodertrugene, og når de er færdige, bliver der spredt lidt foder ud i dybstrøelsen, som lokker dem tilbage. Herefter er det et nyt holds tur. Foderet består af byg, hvede, sojaskrå, mineraler, vitaminer og melasse, som er et restprodukt fra sukkerproduktion.
Der hører 525 hektar jord til Tjørnevang - en hektar svarer til to fodboldbaner. 160 hektarer er tilsået med sukkerroer, som bliver kørt til Nordic Sugar’s sukkerfabrik i Nakskov og omdannet til sukker. De resterende hektar er tilsået med byg og hvede, der byttes med færdigfoder til grisene.
Aktiviteter på dagen
- Rundvisning i staldene
- Tal med en landmand
- Se de små pattegrise
- Halmlegeplads
- Se maskinerne
- Salg af forfriskninger
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:
