Tadregård
Henrik Svendsen
Tadremøllevej 12, 4330 Hvalsø
Produktion: Mink
Velkommen søndag den 18. september 2011 klokken 10-16
Vi hedder Henrik og Marianne Svendsen. Vi har tre piger, Christine, Marie og Pernille. Vi købte Tadregaard uden dyr og med 50 hektarer i 1988. Siden startede vi minkproduktion med 100 tæver, og i dag har vi 2800 tæver. Marianne arbejder som planteavlskonsulent, så det er Henrik, der i samarbejde med fem medarbejdere, passer minkene og jorden.
Årets gang på minkfarmen
Minktæverne parres på naturlig vis i marts og føder ungerne i maj. Drægtigheden kan dog variere fra 40-70 dage. En mink får to-tre kuld hvalpe i dens levetid. Hvis en mink har fået mere end otte-ni hvalpe, kan en tæve med færre hvalpe overtage de ekstra. Hvalpene vænnes fra tæven, når de er otte uger gamle. Inden da har de lært at drikke vand og æde foder direkte fra låget på reden.
Minkene er næsten færdigudviklede i august måned, og i oktober udvælges det følgende års avlsdyr. Cirka 55 procent af avlstæverne udskiftes hvert år. I november/december pelses minkene, hvis skind skal sælges. De skrabes og tørres på farmen, inden de sælges gennem auktionshuset Kopenhagen Fur, der ejes af pelsdyravlerne. En stor del af produktionen eksporteres til Rusland og Kina.
Markarbejdet
Vi driver omkring 350 hektarer med traditionelle afgrøder som raps, korn og frø. Alle afgrøderne sælges. Vi laver alt markarbejde selv, bortset fra presning af halm. En af medarbejderne er ansvarlig for markarbejdet, mens de øvrige tager del i alle opgaver på farmen.
Aktiviteter på dagen
- Rundvisning på minkfarmen
- Tal med en minkavler
- Infostand om minkproduktion
- Se de færdige pelse
- Se fårene på marken
- Gårdbutik med uld, fårekød og hjortekød
- Halmlegeplads
- Familiequiz
- Kaffe og kagebod
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:
