I/S Skovgaard

Jakob og Knud Skovgaard Jensen,
Veddingevej 13, Høve, 4550 Asnæs

Produktion: Kvæg

Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16

I/S Skovgaard bliver drevet af Knud og Eva og deres søn Jakob. De er i gang med et glidende generationsskifte, da meningen er, at Jacob med tiden skal overtage gården, dyrene og jorden. Knud og Eva har drevet Skovgaarden siden 1978, og tidligere var der både grise og køer på gården. Jacob og Knud har dog skilt sig med grisene, og arbejder på at udvide med ny stald, malkerobot og flere køer. Som tiderne er lige nu er det dog en udfordring at finde finansiering og få et ’Go!’ til projektet af pengeinstitutterne.
I/S Skovgaard ligger i maleriske omgivelser med udsigt over Sejerøbugten, og den har tidligere fungeret som lystgård for grundlæggeren af Nordisk Film, Ole Olsen. Dengang blev der etableret ferielejligheder i nogle af bygningerne, og det koncept viderefører Eva. Derfor er det ikke kun køerne, der er omdrejningspunktet på I/S Skovgaard - Eva står for driften af ferielejlighederne og har samtidig et galleri, hvor hun selv maler og udstiller kunst.

Køerne og markerne
På I/S Skovgaard er der 110 malkekøer af racen Rød Dansk Malkerace, som kendt for et højt proteinindhold i mælken. Køerne går i løsdriftsstald med sengebåse og komadrasser. På den måde kan køerne selv bestemme, hvornår de vil æde og hvile. Fra midten af maj til midten af september kommer alle køerne på græs efter morgenmalkningen, som starter klokken 5.30 og varer to timer. Aftenmalkningen starter klokken 16.30. Mælken bliver hentet hver morgen klokken 7.30 og kørt til Arlas mejeri i Slagelse. Mælken bliver tappet på Lærkevang-kartonerne, der indeholder frisk mælk fra køer på græs. Hver ko giver i gennemsnit 26 liter mælk dagligt - det bliver til 2.600 kartoner mælk om dagen fra I/S Skovgaard.

Der hører cirka 150 hektar jord til I/S Skovgaard - en hektar svarer til to fodboldbaner. På markerne bliver der hovedsageligt dyrket majs og græs, der bliver brugt som foder til køerne. Majsen i slutningen af september ’snittet’, hvilket betyder at hele planten ved høst bliver snittet i små stykker. For at majsen kan holde sig, bliver den ensileret (gæret), og herefter kan den bruges som foder resten af året.

Aktiviteter på dagen

  • Tal med landmanden
  • Se maskinerne
  • Smagsprøver fra Arla
  • Deltag i gårdquizzen
  • Ka' koen lide kartofler?
  • Spis madpakken i haven
  • Kæl med de små kalve

Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:




Jakob og Knud Skovgaard Jensen
Veddingevej 13, Høve
4550 - Asnæs

Rutevejledning

I/S Skovgaard

Download gårdfolder om I/S Skovgaard i pdf

Værterne glæder sig til at få besøg. Vær opmærksom på, at når du besøger en gård, er der nogle retningslinier, som vi beder dig om at overholde.