Nordgaard Mink

Ann-Mona Kulsø og Henrik Nordgaard Hansen,
Brandelev Stationsvej 11, Brandelev, 4700 Næstved

Produktion: Mink

Velkommen søndag den 18. september 2011 klokken 10-16

Ann-Mona og Henrik bor her på Nordgaard sammen med børnene Mikkel og Rasmus. Ann-Mona og Henrik driver farmen sammen med medhjælperen Ivan. Henrik er oprindelig uddannet landbrugsmaskinmekaniker, og fik det grønne bevis i 1986 fra Næsgård Agerbrugsskole. Ann-Mona er oprindeligt ergoterapeut, men har været fuldtids avler siden 2003. Henrik overtog gården i 1990, og familien er nu anden generation på gården. Familiens fritid går med sport, jagt og hunde, og børnene spiller fodbold og håndbold.

Produktionen
Der er i alt 2.150 avlstæver fordelt på 12 haller. Vi har ni forskellige farvetyper af mink: Hvid, Sort, Brun, Black Cross, Mahogany, Jaguar Stardust og Pearl. Minkene fodres dagligt med en foderblanding af fisk, fjerkræ, korn og vitaminer. Efter pelsning bruges kroppene til blandt andet biobrændsel.
Minkenes cyklus er styret af mængden af dagslys og de kan parres én gang om året. Minktæverne bliver parret mellem den 5.-20. marts, hvor de parres to gange med ni dages mellemrum, så alle med stor sandsynlighed er blevet drægtige. Omkring 90 procent af hvalpene fødes i perioden 25. april til 5. maj. Tæverne får mellem 6-8 hvalpe.
I starten af november udvælger vi næste års avlsdyr, og fra midt i november til midt i december pelses de mink, hvis skind skal sælges. Vi producerer i alt omkring 11.500 skind om året, og de bliver solgt gennem auktionshuset Kopenhagen Fur, som er ejet af pelsdyravlerne. Kopenhagen Fur afholder fem auktioner årligt.

Der bliver dyrket 175 hektar jord her på farmen - en hektar svarer til to fodboldbaner. Hovedafgrøden er græsfrø, der bliver solgt til DLF-Trifolium. Derudover bliver der dyrket sukkerroer, hvede og maltbyg. Hveden byttes med færdigfoder til vores slagtesvin.

Udover mink og grise har vi også fire katte og tre hunde - to springer spaniels og en labrador.

Aktiviteter på dagen

  • Gårdquiz om produktionen her på Nordgaard Mink. Deltag i lodtrækningen om præmierne.
  • Rundvisning på minkfarmen
  • Tal med en minkavler
  • Halmlegeplads
  • Kom i nærkontakt med gårdens maskiner
  • Salg af forfriskninger
  • Information om biavl og salg af honning v/ gårdens biavler Erik Hansen fra Kongeskovens Biavl

Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:




Ann-Mona Kulsø og Henrik Nordgaard Hansen
Brandelev Stationsvej 11, Brandelev
4700 - Næstved

Rutevejledning

Download gårdfolder om Nordgaard i pdf

Værterne glæder sig til at få besøg. Vær opmærksom på, at når du besøger en gård, er der nogle retningslinier, som vi beder dig om at overholde.