Bredagergård

Charlotte og Jens Winther
Bredagervej 13, 4050 Skibby

Produktion: Kvæg

 

Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16

På Bredagergaard bor Charlotte og Jens med deres to børn Silas og Maxine. Jens blev uddannet landmand i 1991 og overtog gården fra sine forældre i 1993. Jens og Charlotte er tredje generation på Bredagergaard, hvor der altid har været køer og mælkeproduktion. Gården blev bygget i 1937 og med tiden er nye stalde og bygninger kommet til. Senest har Jens i 2007 moderniseret og renoveret ejendommen.

Køerne og markerne
I dag er der på Bredagergaard 130 sortbrogede malkekøer af racen Dansk Holstein, og lige så mange kvier og kalve. Malkekøerne går i en moderne løsdriftsstald, hvor de selv bestemmer, hvornår de vil æde eller hvile på madrasserne i sengebåsene. Når køerne har lyst, går de selv ind i malkerobotterne, som gården har to af. Det gør de to-tre gange dagligt, og hver ko giver omkring 31 liter mælk i døgnet. Mælken bliver hentet af Arlas tankvogn hver anden dag og kørt videre til mejeriet i Slagelse.
På gården er der ansat en medhjælper, Mia, der er uddannet landmand. Hun tager sig af meget af arbejdet i stalden. Jens står for markerne og driften, hjælper i stalden og bruger en del tid på at passe sine kvier. Hver sommer bliver kvierne sejlet ud på Eskildsø i Roskilde Fjord, hvor de afgræsser et areal på 130 hektar - en hektar svarer til to fodboldbaner. På den måde hjælper Jens og kvierne til med den vigtige naturpleje på Eskildsø.

På markerne omkring Bredagergaard bliver der hovedsageligt dyrket majs, græs og korn på i alt 110 hektar, og alle afgrøderne bliver brugt som foder til køerne. Hele majsplanten bliver snittet og ensileret (gæret) sidst på sommeren - på den måde kan den holde sig hele vinteren.

Aktiviteter

  • Rundtur i staldene
  • Majslabyrint ud til gravhøjen
  • Tal med en landmand
  • Se malkerobotterne på arbejde
  • Kæl med de små kalve
  • Halmlegeplads
  • Se de store maskiner
  • Deltag i gårdquizzen og vind præmier fra Arla
  • Salg af suppe, kaffe og kage
  • Ponyridning
  • Gå en tur i istidslandskabet
  • Madkurv kan medbringes

Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:




Charlotte og Jens Winther
Bredagervej 13
4050 - Skibby

Rutevejledning

Download gårdfolder om Bredagergård i pdf

Værterne glæder sig til at få besøg. Vær opmærksom på, at når du besøger en gård, er der nogle retningslinier, som vi beder dig om at overholde.