Nygaard
Lone Kristensen og Holger Kjellingbro,
Skovengen 1-3, 9340 Aså
Produktion: Søer og smågrise
Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16
Vi hedder Lone og Holger Kjellingbro og har tre børn: Kirstine på 7 år, Martine på knapt 2 år og Valdemar fra juli i år, som sidste skud på stammen.
Sammen med fire landbrugsuddannede medhjælpere og tre elever leder Holger i det daglige driften af svinebesætningen på Nygaard og slagtesvinsstaldene på Skelgård, Møllegården og Kjellingbrogård, hvor vi bor. Lone er ansat som lærer på Hjallerup skole. Vi er femte generation på slægtsgården Kjellingbrogård, som vi købte af Holgers far i 2007.
Produktionen
På Nygaard fødes der årligt knap 28.000 pattegrise. Når de 32 dage gamle vænnes fra soen, flyttes de til staldene på en af de øvrige tre gårde. Her fodres årligt 21.000 grise op til en slagtevægt på omkring 100 kilo og sendes til slagteriet. De resterende 7.000 grise fodres op til 30 kilo og sælges videre til en slagtesvineproducent, der fodrer dem op til slagtevægt.
Vi driver omkring 465 hektarer med hvede, vårbyg og raps. Rapsen sælges til foderstoffen, mens de øvrige afgrøder bliver brugt til grisenes foder.
Vi fokuserer hver dag på dyrenes velfærd. I farestalden har vi lavet en del forsøg i de båse, hvor søerne ligger, når de farer (føder), så båsene tilpasses søerne bedst muligt. Derudover har vi arbejdet med at sikre pattegrisenes sundhed og levedygtighed. De svageste og mindste pattegrise giver vi råmælk fra køer og lægger dem ned i ekstra isolerende flamingokasser under varmelamperne i grisestien. Hvis soen føder for mange pattegrise i forhold til det antal patter hun har, bliver ”overskudsgrisene” flyttet ind til god ammeso. Soen får øl, som hjælper med at få mælken med at løbe til. Hør mere om vores produktion ved rundvisningerne.
Aktiviteter på dagen
- Tag med på rundvisning og se, hvor flæskestegen kommer fra
- Vær med til at fodre de små grise
- Se de store landbrugsmaskiner
- Oplev halmlegepladsen
- Nyd madpakken i det fri eller i laden
- Mulighed for køb af pølser, øl og vand
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:

