Malle Mink

Ole Haarbo,
Mallevej 37, Malle, 9681 Ranum

Produktion: Mink

Velkommen søndag den 18. september 2011 klokken 10-16

Vi hedder Ole Haarbo og Jonna Bloch. Vi købte gården i 1984 og startede op med 600 minktæver som deltidsbrug i 1986. Siden har vi udvidet til 1500 minktæver. Vi passer minkene sammen med en halvtidsmedarbejder. Udover arbejdet med minkene er Ole meget aktiv i foreningsregi. Blandt andet er han formand for den lokale minkfodercentral Hvalpsund Fodercentral.

Årets gang på minkfarmen
Tævernes brunst er styret af lysforholdene. Minkene parres på naturlig vis i marts måned. En minktæve får typisk to kuld hvalpe i løbet af dens levetid - nogle får dog tre kuld.
Minken adskiller sig fra andre husdyr ved at drægtigheden kan variere fra 40 til 70 dage. Det skyldes, at fosterudviklingen først begynder, når æggene er vokset fast. Fra dette tidspunkt er drægtigheden omkring 30 dage.
Minkene får hvalpene cirka 1. maj. Hvis en mink har fået mere end otte-ni hvalpe kan en tæve med færre hvalpe fint overtage ekstra hvalpe fra store kuld. Hvalpene vænnes fra tæven, når de er otte uger gamle. Inden da har de lært at drikke vand og æde foder fra låget på redekassen.
Minkene er næsten færdigudviklede i slutningen af august, og i oktober udvælges det følgende års avlsdyr. Vi vurderer dyrenes størrelse, fodereffektivitet, adfærd, sundhed og pels. De øvrige mink bliver pelset i november/december. Vi pelser selv vores mink, inden vi sender dem til videre forarbejdning i auktionshuset Kopenhagen Fur, som er ejet af pelsdyravlerne. Auktionshuset formidler skindsalget primært til Kina og Rusland, hvor den videre forarbejdning foregår.
I sommerhalvåret får vi dagligt leveret frisk minkfoder, og i vinterhalvåret får vi tre leverancer om ugen.
I forbindelse med udvikling af minkfarmen er vi i gang med en velfærdsudvidelse, som resulterer i større bure til minkene.

Aktiviteter på dagen

  • Oplev minkene på tæt hold - følg rundvisningen på farmen
  • Infoudstilling om minkproduktion
  • Tal med en minkavler
  • Se de færdige skind
  • Familiequiz
  • Kaffe- og kagebod
  • Tag gerne madkurv med - den kan nydes ved en nærliggende sø

Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:



Ole Haarbo
Mallevej 37, Malle
9681 - Ranum

Rutevejledning

Download gårdfolder om Malle Mink i pdf
  • 1500 minktæver fordelt på seks-syv typer
  • Sælger årligt cirka 7.500 skind via auktionshuset Kopenhagen Fur
  • Pelser selv minkene på gården
  • De 28 hektarer er lejet ud til lokale landmænd

Værterne glæder sig til at få besøg. Vær opmærksom på, at når du besøger en gård, er der nogle retningslinier, som vi beder dig om at overholde.