Håbet
Irene og Erik Rasmussen,
Skagen Landevej 799, 9800 Hjørring
Produktion: Malkekvæg, kalve og robotmalkning
Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16
Vi hedder Irene og Erik Rasmussen, og driver mælkeproduktionen på Håbet sammen med vores to drenge og vores elev Kasper på 17 år. Martin på 17 år er i gang med sin landbrugsuddannelse og Andreas på 15 år går i folkeskole, og drømmer om en fremtid som traktorfører på en maskinstation. Med til familien hører også vores to shetlandsponyer Mille og Molle, og vores gårdhund Sille.
Irene arbejder på deltid i en tøjbutik i Hirtshals, mens Erik passer bedriften på fuld tid med hjælp fra resten af familien, der gerne giver en hånd med.
Vi købte Håbet i 1994. Dengang bestod gårdens besætning af 40 sortbrogede malkekøer, og vi har siden udvidet den til de 67 malkekøer med opdræt, vi har i staldene i dag.
Om produktionen
Vores malkekøer går i løsdrift i stalden, hvor en malkerobot sørger for malkningen, når køerne selv har behov for at blive malket. I gennemsnit giver vores køer dagligt cirka 33 liter mælk hver, og ind i mellem op til 37-38 liter. Alt i alt omkring 2200 liter mælk om dagen.
Mælken hentes af Arlas tankvogn hver anden dag. Hovedparten af mælken køres til Akafa i Svenstrup, hvor den omdannes til mælkepulver, andre dage køres den til Hjørring Mejeri, hvor den bruges til gul ost.
Køerne på Håbet bliver insemineret, og når kalven er født, stiger koens daglige mælkeydelse. Vores køer bliver i mælkeproduktionen i cirka fem år og får i gennemsnit 2,5 kalve i deres levetid. Derefter bliver de sendt på slagteriet. I vores besætning har vi alligevel en ko, der bliver ved med at være god til at give mælk. Den er nu 11 år og fik sin niende kalv i august.
Vi beholder kviekalvene og sælger tyrekalvene til slagtning. Alle vores kvier går på græs, og ungtyrene er på stald, mens de er hos os.
Aktiviteter på dagen
- Gå tur i staldene og oplev en moderne mælkeproduktion
- Se køerne blive malket i malkerobotten
- Klap en af de små kalve
- Se, når kalvene bliver fodret
- Nyd en smagsprøve på mælkeprodukter fra Arla
- Se de store landbrugsmaskiner og prøv at sidde i en traktor
- Klap en pony eller kør en tur med hestevognen
- Deltag i familiequizzen og vind præmier fra Arla
- Leg i en container med masser af korn
- Oplev halmlegepladsen
- Pedaltraktorer til de små
- Bag pandekager over bål sammen med 4H. Mælken i pandekagerne er fra Håbets køer
- Smag på oksekød fra grillen
- Tag madpakken med og nyd den i haven eller i maskinhuset
- Naturaktiviteter med KFUM-Spejderne, hvor den lokale spejdergruppe sørger for en ekstra spændende naturoplevelse, hvor man kan prøve kræfter med spejderlivet gennem aktiviteter som for eksempel en naturforhindringsbane, svingtov og bålplads.
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:


