Nordendahl
Mette og Niels Holger Nielsen,
Ulleruphusevej 21, Alsted, 7900 Nykøbing Mors
Produktion: Malkekvæg og kalve
Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16
Vi hedder Mette og Niels Holger, og har fire børn, Johanne, Magnus, Laurits og Agnete. Vi er fjerde generation på gården. Mette er læreruddannet, men indgår også i den daglige produktion sammen med Niels Holger. I 1997 fik vi halvpart i Nordendahl med Niels Holgers far, også kaldet Bedstefar. I 2006 købte vi Bedstefars halvpart, men han er stadig meget aktiv på gården sammen med vores driftsleder, tre elever og en skoledreng. Sidste udvidelse af gården er de nye stalde fra 2009.
Produktionen
På Nordendahl er vi optaget af velfærd både for dyr og mennesker. De nye luftige og lyse stalde med sand i senge-båsene giver en god dyrevelfærd. Staldene er opført efter amerikanske principper, der holder malkeområdet adskilt fra foderbordene og sengebåsene. Den nye malkestald er bygget med henblik på minimal støj og gode arbejdsvilkår for dem, der malker.
Vi har desuden bygget en såkaldt velfærdsbygning til alle, der arbejder på gården. Her holder vi pauser, spiser og laver arbejdsplanlægning, og der er blandt andet mulighed for at tage bad.
Vi malker to gange om dagen, 60 køer af gangen.
Udover de 300 malkekøer har vi tilsvarende antal ungdyr, kalve og kvier. I begyndelsen går kviekalvene i små flokke i udendørs kalvebokse. Senere går de i større flokke med kvierne. Når vores tyrekalve er 14 dage gamle, sælges de til opfedning hos en lokal slagtekalveproducent.
Aktiviteter på dagen
- Se dyrene på tæt hold
- Se køerne blive malket klokken 14.30
- Tal med en landmand
- Se de store maskiner
- Prøv at håndmalke en ko
- Ponyridetur
- Hestevognstur med Bedstefar
- Traktortur
- Smagsprøver fra Arla
- Kaffe og kagebod
- Halmlegeplads og korncontainer
- Familiequiz
- Tag gerne madkurven med
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:


