Nørgård Agro
Kirsten, Steen, Sabrina og Anders Nørgård,
Abildholtvej 9, Hoager, 7500 Holstebro
Produktion: Malkekvæg, kalve og robotmalkning
Velkommen søndag den 18. september kl. 10-16
Det er familien Nørgård i to generationer, der står bag mælkeproduktionen. Gården har været i familiens eje siden 1948. Steen og Kirsten, der er anden generation, overtog gården i 1983, og i 2010 kom Anders og hans kone Sabrina med i samarbejdet. Deres dreng Bertel er således fjerde generation. Kirsten er udearbejdende, men deltager også i det daglige arbejde på gården. Sabrina er udearbejdende frisør. Der er fire ansatte på de tre produktionsejendomme.
Produktionen
Nørgård Agro er en moderne landbrugsvirksomhed på flere felter. Antallet af malkekøer er steget støt i takt med udvidelse og bygning af nye stalde til både køer og kalve.
Der er otte robotter i forbindelse med den nye stald på Abildholtvej 9, og på energi- og miljøsiden er der sket flere nye tiltag.
Den varme, der opstår, når køletanken nedkøler mælken fra 37 grader til 4 grader, anvendes til opvarmning af varmt vand samt opvarmning af stalde og to boliger.
Som kommende leverandører af gylle til Måbjerg Bioenergi vil Nørgård Agro bidrage til udvikling af CO2-neutral varmeproduktion. Måbjerg Bioenergi producerer miljøvenlig varme til beboere i Holstebro Kommune.
Et forsuringsanlæg på gården sikrer desuden at ammoniakfordampningen fra gyllen bliver reduceret med 50 procent til gavn for både dyr og mennesker.
På personalesiden er der i forbindelse med nybyggeri opført en velfærdsafdeling med spise-, møde- og badefaciliteter. Med hensyn til samarbejde og udvikling er der fælles morgenmad, medarbejdere og ejere har definerede ansvarsområder, og der afholdes ugentlige møder med fokus på succeshistorier og udviklingspotentialer.
Aktiviteter på dagen
- Kom tæt på køerne
- Klap en kalv
- Tal en landmand
- Se køerne blive malket af en robot
- Se de store maskiner
- Smagsprøver fra Arla
- Bod med pølser, øl og vand ved LandboUngdom
- Halmlegeplads
- Familiequiz med præmier
- Pedaltraktorbane
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:


