Midtjysk Vildtfarm
Marlene og John Papsø,
Duelundvej 7, 8620 Kjellerup
Produktion: Mink og vildtfugleopdræt
Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16
Vi hedder Marlene og John Papsø. Vi har to børn, Cecilie og Mathias. I 1990 købte vi gården, hvor der havde været jerseykøer. Siden har vi selv bygget vores mink- og vildtproduktion op. I begyndelsen havde vi begge arbejde ved siden af. Vi startede med vildtproduktion, og fra 1995 fik vi også mink på farmen. Der er for tiden seks fuldtidsansatte på gården udover os selv.
Produktionen
De 3.000 agerhønsepar giver årligt 200.000 æg. Vi sælger og eksporterer 50 procent af æggene, og ruger resten ud på farmen. Produktionen af agerhøns og fasaner sælges primært til udsætning og jagt
Der er cirka 4.000 minktæver på farmen. De parres på naturlig vis i marts og føder ungerne i maj. Drægtigheden kan dog variere fra 40-70 dage. En minktæve får kun ét kuld hvalpe om året med cirka fem hvalpe i gennemsnit. Minktæven passer selv sine hvalpe indtil de er otte uger gamle. Derefter vænnes hvalpene fra tæven og sættes ud to og to, når de er 10 uger gamle. Inden da har de lært at drikke vand og æde minkfoder, som primært består af afskær fra fiskefilétfabrikker og biprodukter fra kyllingeslagterier. Det friske foder bliver leveret til os dagligt. Minkene har desuden altid adgang til halm og legerør.
Minkene er næsten færdigudviklede i oktober. I november udvælges det følgende års avlsdyr, og de øvrige pelses i november og december. Vi pelser 30.000 skind om året på vores eget pelseri, heraf er 20.000 skind vores egne. Derefter sælges de via Kopenhagen Furs auktionshus til kunder i hele verden, og de største aftagere af minkskind er Kina, Rusland og USA.
Aktiviteter på dagen
- Rundtur på minkfarmen
- Tal med en minkavler
- Se de færdige minkskind
- Hør om vildtfugleopdræt
- Smagsprøver på vildt
- Se de store maskiner
- Hestevognstur
- Korncontainer
- Halmlegeplads
Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:

