Kvægbrugets Forsøgs Center

Burrehøjvej 49, Foulum, 8830 Tjele

Produktion: Malkekvæg, kalve
og ny robotteknologi

     

Velkommen søndag den 18. september 2011 kl. 10-16

Landbrug og forskning under samme tag

Kvægbrugets Forsøgscenter, KFC, er etableret i 2000 af kvægbrugets organisationer i Danmark.

Centret fungerer som både landbrug og forskningssted, og drives i tæt samarbejde med Århus Universitets, AU’s, aktiviteter i Foulum. Den daglige drift varetages af KFC’s medarbejdere i tæt samarbejde med forskere ved AU.

Vi lægger stor vægt på formidling af resultater i forbindelse med centrets forsøg og daglige drift.

På centret gennemfører vi projekter med deltagelse af vidensinstitutioner, studerende og virksomheder fra ind- og udland.

Formålet er at lave forsøg til gavn for dansk kvægbrug vedrørende fodring, avl, sundhed, adfærd, kvalitet og produktionsstyring, og dermed være med til at sikre og optimere kvægproduktionen og kvaliteten af mælk og kød nu og i fremtiden.

Produktionen

Køerne går i nybyggede uisolerede stalde med ”gardiner” i siderne, som sørger for naturlig ventilation. Før køerne skal kælve flyttes de til en skåneopstaldning. Et døgn efter at kalvene er født bliver de flyttet over i kalvestalde med sutteautomater og plads til omkring 20 kalve.

Køerne går i flokke på hver 70 dyr. Hver flok har en malkerobot, der registrerer alt vedrørende mængde og kvalitet, og samtidig måler den koens vægt ved hver malkning.

I stalden er der overvågningssystemer og sensorer, der registrerer køernes aktivitet, deres stå- og liggeadfærd samt position i stalden.

Foderet produceres på AU’s marker her i Foulum og indkøbes desuden fra foderstofbranchen.

Aktiviteter på dagen

  • Kom tæt på dyrene i de forskellige stalde
  • Klap de små kalve
  • Se køerne blive malket af en robot
  • Følg køerne i kostalden med webcam
  • Se de store maskiner
  • Smagsprøver fra Arla
  • Tag en rutsjetur i halmen
  • Prøv mooncars eller flødebollemaskine i laden
  • Få en snak med medarbejderne
  • Hør om de forskellige sensorer og deres muligheder 
  • Se plancher og videoklip om de mange forsøg på KFC
  • Besøg også Forskningscenter Foulum på Hobro Landevej 17

Du kan læse mere om de aktuelle forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter på www.kfc-foulum.dk


Åbent Landbrug arrangeres som et samarbejde mellem:






Kvægbrugets Forsøgs Center
Burrehøjvej 49, Foulum
8830 - Tjele

Rutevejledning

Se en film om robotter  og en om moderne koliv produceret af LandTV

Download gårdfolder om Kvægbrugets Forsknings Center i pdf
  • KFC udvidede malkebesætningen i 2009 fra 150 til 210 køer af racerne Jersey og Dansk Holstein
  • Mælken leveres til Arlas mejeri i Rødkærsbro, hvor den anvendes til osteproduktion
  • Kalve og kvier går i dybstrøelse i ungdyrstalden, til de er 12 måneder
  • Tyrekalvene sendes til slagtning, sælges til private eller bruges i avlsarbejdet
  • Der er desuden forskellige kødracekrydsninger på gården

Værterne glæder sig til at få besøg. Vær opmærksom på, at når du besøger en gård, er der nogle retningslinier, som vi beder dig om at overholde.